Stouby

Den fredfyldte oase.

Oplev dramatiske kyststrækninger, frodige skove, bølgende bakker og indre ro. “Naturen her er smilende og enestående af skønhed” sagde Dr. Saugman, da han havde fundet den helt rigtige plet til Danmarks første tuberkulosesanatorium.
I dag er det visionære sanatorium blevet til Hotel Vejlefjord, et af Danmarks absolut bedste spa-oplevelser. Hotellets park og kurveje er offentligt tilgængelige, og de går hele vejen ud forbi Træskohage Fyr, som engang var skibenes ledestjerne ind gennem fjorden.

Oplev smuk dansk natur i den kuperede Staksrode Skov, lige ned til næsten urørt kyst. Skovens dyb gemmer på ruinen af røverborgen Stagsevold.
Ved Rosenvold Gods finder du både campingplads, lystbådehavn og strand. Ægte landferie ved Løgballe Camping.

Området byder også på rig mulighed for kunst- og kulturoplevelser.
På Dr. Saugmans tid, såvel som nu, giver det smukke område omkring Stouby ro til fordybelse, forkælelse og frisk luft.

Del denne side

Opdateret af:

VisitJuelsminde turist@visitjuelsminde.dk
 

Kontakt

Adresse

Sanatorievej 26
7140 Stouby

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.76021983
Latitude : 55.68420102