Sagn om Gudenåens navn

SAGNET OM GUDENÅENS NAVN.

Der var engang en halvgud ved navn Gudar. Han røvede en pige i Tinnet Krat, hvor Gudenåen har sit udspring. Pigen hed Else og hendes skønhed var kendt vidt og bredt. Gudar bandt hende til en kærre og bortførte hende. For at forhindre forfølgere, styrede han hestene i indviklede sving og slyngninger, da de kørte væk. 
Elses ulykkelige far gik til den kloge mand i Tørring for at få hjælp til at fange pigerøveren. Først sendte den kloge mand ilden efter Gudar, fordi ilden er hurtigst, men den kloge mand kunne ikke styre ilden og brændte sine fingre. Så måtte han sende vandet og han kaldte derfor alle bække og kilder sammen. Frådende fulgte denne vandmasse Gudars spor i alle dets slyngninger og rev jorden op, så der blev dannet store dale. Vandet nåede Gudar ved Randers fjord. Gudar druknede, mens pigen, den skønne Else, blev reddet sammen med hestene. 

Se mere om området ved Gudenåen her: http://www.visitjuelsminde.dk/omra…/gudenaaen-toerring-uldum

Del denne side

Opdateret af:

VisitJuelsminde turist@visitjuelsminde.dk
 

Kontakt

Adresse

Gudenåen
7160 Tørring

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.3999624252319
Latitude : 55.904671625797