Mountainbikerute i Bjerge Skov

Kombiner smukke naturoplevelser med udfordrende ruter på to hjul. Bjerge Skovs kuperede terræn er ideelt for mountainbike, og derfor er der blevet anlagt en rute rundt i skoven. Med forskellige ruteforløb af varierende sværhedsgrad er der udfordringer for alle mountainbike-ryttere, og flere steder gøres ruten ekstra krævende af det meget kuperede terræn. 

Mountainbikeruten
Start og mål for ruten er på den nordligste parkeringsplads på Bjerre Skovvej. Se kort over ruten her.
Den blå rute er 7,3 kilometer lang og har 193 højdemeter. Den kræver hverken særligt udstyr eller forudsætninger, selvom terrænet kan gøre den krævende. Tre supplerende sorte stisløjfer udvider ruten med to kilometer, så der i alt er 252 højdemeter. Den sorte rute byder på særligt vanskelige udfordringer og har enkelte farlige nedkørsler, så vær opmærksom og afstem hastighed efter forholdene!
Ruten er markeret med blå piktogrammer og pletter på træerne samt sorte piktogrammer og pletter på de sorte stisløjfer.

Regler for cykling i skoven
Mountainbikeruten skal køres med urets retning for andre skovgæsters og mountainbikeres skyld.
I skoven er cykling kun tilladt på stier og skovveje - cykling på skovbund, dyreveksler og gravhøje er forbudt for ikke at ødelægge skoven eller dens fortidsminder. Endvidere bør man undgå at cykle på markerede vandrestier. 
Hastigheden skal afpasses forholdene med hensyn til andres sikkerhed og uforudsete forhindringer i skoven, hvor der er ringe udsyn, og hvor underlaget kan være både løst og glat. Højrevigepligt gælder også for cykelkørsel i skoven. Sæt farten ned, hvis du vil passere andre skovgæster og vær sikker på, at de har opdaget sig. Husk, at det er tilladt at færdes til fods overalt i skoven, så du kan pludselig møde nogen, hvor du mindst venter det.
Færdsel foregår på eget ansvar.

Facebook siden Mountainbike i Bjerge skov er det bedste sted at blive opdateret om dagsaktuelle ændringer, banens kvalitet og større MTB events i skoven.  

Del denne side

Opdateret af:

VisitJuelsminde turist@visitjuelsminde.dk
 

Kontakt

Adresse

Bjerre Skovvej
Bjerre
7130 Juelsminde

Telefon

+45 75 88 31 99

Fakta

  • Faciliteter

    • Afmærkede cykelruter

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.90213782
Latitude : 55.80469847