Løgballe Camping

Velkommen til Løgballe Camping

- et centralt mødested i Danmark. Beliggende i det bløde bakkelandskab mellem Vejle og Juelsminde, og med korte afstande til både Legoland, GivskudJelling, Horsens og Århus.

Her er noget for alle aldre.

Her møder du:

Anker – der er lejrchef og vil I vide noget om området så pas på, han kan fortælle meget og længe…

Karen – er den smilende dame der tager imod jer i receptionen og som børnene elsker at handle hos i kiosken. Hun har nemlig altid tid!

Jytte – er allestedsnærværende og gift med Anker og går vist og forkæler ham.

Overnatning
Med en løbende udvikling de sidste år, er der nu skabt lys og luft, og det hele fremstår passet og plejet.

Vi fylder 4,5 ha med 4 meget varierede områder på campingpladsen: 

  • Udsigtsmarken med fred og ro og en smuk udsigt over dal og bakker med skov. 
  • Solgården – tæt på sportspladsen og med sol hele dagen/aften. 
  • Midten – hvor alt foregår og det myldrer med dejlige børnefamilier
  • Træfpladserne på engen – hvor du kan mødes med hele familien/vennerne/klubben og holde træf og hvor I nærmest kan være i jeres helt            egen verden.

Hytterne

– dem har vi 11 stykker af – er et godt alternativ dig, hvis du er uden  campingvogn.

Og endelig har vi den specielle auto-campingplads uden for bommen med valgfri ankomst- og afrejsetidspunkt – døgnet rundt!

Swimmingpool
Vores opvarmede swimmingpool med separat børnebassin er åbent fra juni til september. Nyd en kølig morgendukkert eller et svalende aften bad.

Legeplads og børnekøretøjer
Selve legepladsen rummer en stor sandkasse, klatreredskaber, sansegynge, kæmpe rutsje bane, hoppepude, vippedyr, gynger og legehus.

Minigolf
Prøv pladsens nye og spændende 15-hullers minigolfbane, som er smukt anlagt på den sidste af terrasserne ned mod bækken og skoven.

Pladsen har også en hundelegeplads, boldbaner, petanque og dart.

Bedsteforældre-børnebørn uger i ugerne 27, 31 og 32
Her kan du som mormor, farfar, bonusbedstemor eller reservebedstefar, få en masse fælles oplevelser inden for en overskuelig økonomisk ramme.

Højskole Camping. Uge 27, 34 og 36
En kombination af campingens frihed, og højskolens dybde i et fantastisk socialt samvær.
Vi byder på en blanding af foredrag og sang, aftenfortællinger, vandreture og udflugter. 


Familie sammenkomster- stævne eller træf
Med over 30 års erfaring i at betjene små og store grupper, er du i gode hænder og det vil glæde os, også at kunne danne ramme om dit arrangement

Det der kendetegner Løgballe Camping er, at der er plads til nærvær og oplevelser, fred og ro eller masser af aktiviteter. Og det hele kan foregå på samme tid i en skøn harmoni. 

Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen til Løgballe Camping.

Del denne side

Opdateret af:

VisitJuelsminde turist@visitjuelsminde.dk
 

Kontakt

Adresse

Løgballevej 12
7140 Stouby

Telefon

+45 7569 1200

Fakta

  • Faciliteter

    • Minigolf
    • Hytter til udlejning
    • Legeplads
    • Butik/Kiosk
    • Køkken
    • Afdeling for autocampere
  • Klassifikation

    • ★★★

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.842562
Latitude : 55.706732