Lille Malunds Have

Ikast-Brande området byder på mange smukke haver og naturområder. Nogle er offentlige og andre er private, som vedligeholdes og plejes med kærlig hånd året rundt. Lille Malunds Have ved Klovborg er en imponerende park oprindelig anlagt i engelsk havestil. Haven er ejet af en familie gennem flere generationer, og er et lille paradis med planter og træer i kunstneriske anlæg af klippestykker, små vandfald og springvand med et eventyr af blomster.

Alverdens blomster
I haven finder du blandt andet en rosenhave, som er baseret på en samling af engelske, moderne og historiske roser, der er plantet sammen med udvalgte stauder. I 1992 blev Lille Malunds Have udvidet med en japansk have - en tør landskabshave, hvor gruset er revet i fine mønstre.

I Lille Malunds Have er hovedvægten lagt på bladkontraster og der vil være mange samlinger at finde af blandt andet rododendron, bregner, hosta, dagliljer og primula.

Besøg haven og bliv inspireret
Gæster er velkomne til at nyde medbragt kaffe i rosenpavillonen, hvis de da ikke foretrækker at sætte sig ved de borde og bænke, som findes rundt omkring i hele haven.

I haven er det let at blive inspireret til egne haveprojekter, og der er endda mulighed for køb af planter.

Find flere information her.

 

Del denne side

Opdateret af:

Visit Ikast- Brande info@ibturist.dk
 

Kontakt

Adresse

Malundvej 18
8765 Klovborg

Telefon

+45 75761058

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.4682566
Latitude : 55.9168217