©  Foto:

Gavlmalerier i Horsens

Horsens er i de senere år blevet prydet af en lang række smukke og farverige gavlmarier og installationskunst af anerkendte nationale og internationale kunstnere. Gå på opdagelse i bymidten og besku de mange interessante værker, som ligger i gåafstand.

I Horsens er gavlene spændende

Horsens Kommune og Horsens Kunstmuseum har i fællesskab sat sig for at forskønne bybilledet ved hjælp af kunst. Derfor har man blandt andet inviteret en række danske og udenlandske kunstnere til byen for at pryde de mange gavle med flotte, tankevækkende værker. Værkerne er centreret omkring centrum og er placeret ganske tæt på hinanden. Enkelte af kunstværkerne finder du i vestbyen omkring FÆNGSLET.

 

Læs mere om gavlmalerierne

Hvert år bliver kunstnere inviteret til Horsens for at omdanne ellers kedelige facader til betagende oplevelser. Der er pt. 49 værker. Du kan få overblik over dem og læse om de enkelte kunstværker på MÆRK Byens hjemmeside.

 

Har I ikke også mange skulpturer i Horsens?

Jo! Horsens har sin egen skulpturallé, som løber fra banegården til havnen gennem bymidten. Og det er en mindst lige så imponerende kunstoplevelse som gavlmalerierne. Vi kan bestemt anbefale en tur, hvor I kigger efter skulpturer af kendte artister som Christian Lemmerz, Michael Kvium, Maria Rubinke og Bjørn Nørgaard.

På denne side kan du læse mere om Skulpturalléen i Horsens.

 

Mere kunst i Horsens?

På denne side kan du finde inspiration til flere kunstoplevelser i Horsens og opland.