Kulturringen Rosenvold - Hjarnø

Kulturringen Rute 22 Rosenvold - Hjarnø er 45,8 kilometer lang.
Denne tur byder på en afstikker til det smukke Vejlefjord, flere gallerier, skønne gamle møller, en nedlagt arrest samt et frilandsmuseum i Glud.
Du kan også prøve kræfter med én af de stejleste stigninger i Danmark, nemlig Askebjerg ved Daugård. Ruten er lang, men kan nemt deles op i
mindre bidder.

Kulturringen er en ny cykelrute i Østjylland. Kulturringens rute opdeles i 22 etaper formidlet vha. af Cykelguidebogen Kulturringen – Kultur på Cykel. Ruten kan følges ved hjælp af Kulturringens smukke cykelskilte. 

Kulturringens rute går gennem et smukt og varieret landsskab af bølgende bakker, sø, hav, skov og vandløb.

Ved hjælp af cykelguiden kan du udforske dansk kultur og kulturarv side om side med smuk natur og spændende lokalområder fra de mindste landsbyer til Aarhus, som er rutens største by.

Kulturringen er en 540 km lang cykelrute til spændende kulturelle seværdigheder og smuk natur i Aarhus, Hedensted, Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Samsø kommuner. Du kan cykle hele strækningen eller bruge den offentlige trafik til at hoppe af og på og sammensætte den perfekte tur alt efter interesser, evner og behov. Vælg mellem børnevenlige og oplevelsesrige strækninger eller fokuser på strækninger der især fremmer de gode cykelben.

– et oplagt feriemål i Danmark – perfekt til en aktiv ferie med en masse fælles oplevelser.

Cykelguidebogen Kulturringen – Kultur på Cykel i Østjylland
Cykelguidebogen findes på dansk og engelsk. Den anbefaler og fortæller om de forskellige etaper og attraktioner på ruten, såsom museer, lokale gårdbutikker, servicefaciliteter og smukke naturområder. Etapekort i bogen guider dig på vej.
Du kan få bogen på VisitJuelsmindes turistbureau i Juelsminde. Læs mere om bogen her.

Del denne side

Opdateret af:

VisitJuelsminde turist@visitjuelsminde.dk
 

Kontakt

Adresse

Rosenvoldvej 32
Rosenvold Havn
7140 Stouby

Fakta

  • Type

    • Cykelture

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.8150610923767
Latitude : 55.675140358721