Palsgaard Slotspark

Foto: Jens Kjær
Attraktioner
Haver og parker
Adresse

Palsgaardvej 10

7130 Juelsminde

Kontakt

Anlægget af Palsgaard Slotspark kan tilskrives den danske diplomat Holger Christian Reedtz, som ejede godset fra 1835-57.
Holger Reedtz hjemførte mange sjældne træer og vækster, som stadig kan ses i parken.

Da Palsgaard i 1898 blev solgt til den norske diplomat, Baron Wedel Jarlsberg (som havde en afgørende betydning for, at den danske Prins Carl blev konge i Norge) engagerede han den engelsk havearkitekt Milner, som i samarbejde med baronen omlagde hele parken med en ny flot tilkørsel til slotsbygningerne, som i samme omgang blev moderniseret og forskønnet.


Parken er offentlig tilgængelig fra kl. 08.00 til solnedgang og er med sine 38 tdr. land (21 ha.) en af landets største herregårdsparker.
Parkens offentlige toiletter er tilgængelige hele året.

Hjemmehørende på Palsgaard Gods er amatørteaterforening ved navn Palsgaard Sommerspil.
Foreningen har siden 1972 hver sommer inviteret publikum til Danmarks smukkeste friluftsscene i Palsgaard Slotspark, der er en af landets største herregårdsparker.
Gennem årene har Palsgaard Sommerspil opført forestillinger af meget forskellig art, i de seneste år bl.a. The Sound of Music, Mød mig på Cassiopeia, Les Misérables, Grease, Atlantis, Chess og Annie. Forestillingerne trækker publikum til fra alle egne af landet og somme tider fra udlandet, og vi har været oppe på 10-15.000 tilskuere pr. sæson.

Læs mere om Palsgaard Sommerspil og hvordan du sikre dig billetter.

Adresse

Palsgaardvej 10

7130 Juelsminde

Facilities

Parkeringsplads for busser

Slotspark

Park

Relaterede produkter

Opdateret af: