©  Foto:

Hjertestien i Juelsminde

Oplev feriebyen Juelsminde på denne skiltede vandrerute, som både fører gennem byen, langs kysten og gennem skov. Ruten har en overkommelig distance, men kan deles op i to korte sløjfer, skovruten og byruten.

Udforsk Danmarks dejligste havneby til fods

Juelsminde byder på meget mere end bare dens livlige lystbådehavn, som hver sommer tiltrækker folk i hobetal, når solen skinner. På denne varierede vandrerute kommer i forbi meget af det som Juelsminde har at byde på. Ruten er i en alt 5,5 kilometer lang rundtur. Ved hjælp af Ringvejen kan ruten deles op i to mindre sløjfer afhængig af om du er i humør til kyst og charmerende bymidte eller den fredelige og bynære natur.

 

Oplevelser på ruten

Vælger du at starte turen på havnen, kan I går en tur rundt og se butikkerne og spisestederne og nyde den gode stemning. Herfra kan Ifølge kysten over den gamle færgehavn og videre til Sandbjerg Vig Strand. Herfra går turen ind i land gennem Tofteskoven. Denne del er bedst at tage i sommerhalvåret, da der kan være vådt. Der er ganske fredeligt på denne del, og du kommer blandt andet forbi byens mountainbike spor og nær forbi Hotel Juelsminde Strand og Østjyllands største legeplads, Juelsminde Naturlegepark.

Herfra går turen ind i byen over den lille hyggelige park, Svanedammen og gennem handelsgaden Odelsgade, hvor der er flere spændende butikker.  

 

Følg ruten på digitalt kort

Ruten er skiltet med Hjerteforeningens skilte. Der er dog steder på ruten, hvor skiltningen er mangelfuld. Du har også mulighed for at følge ruterne via digitalt kort på din smartphone. Følg dette link for at åbne Kystlandets digitale kort (Google Maps).

 

Er der flere kilometer i stængerne?

Tilbage ved havnen kan du slappe af med et måltid mad eller måske en kold is. Hvis du er til længere ture end 5,5 kilometer, så kan det anbefales at følge stien langs med Storstranden ud til spidsen af halvøen Bjørnsknude. Den starter fra havnen og er en tur på 5-6 kilometer.

Hvis du gerne vil have børn med på vandring i Juelsminde, så anbefaler vi Skattejagten Juelsminde Rundt. Formår I at svare rigtigt på spørgsmålene og det I ser på vejen, får I en medalje som bevis.

Er du til de helt lange ture, så starter den 22 kilometer lange Kyststien Snaptun-Juelsminde også fra havnen.

Du kan finde inspiration til mange flere vandreruter i området på denne side.

 

Om hjertestier

Hjertestier er afmærkede vandreruter, som gør det let for dig at få motion i hverdagen. Ruterne ligger typisk i byerne og hvor folk befinder sig til daglig. Stierne er placeret rundt i hele landet.

De nærmeste hjertestier ligger i Hedensted, Horsens og Tørring.