Fest i Hvalen i Juelsminde - altid i uge 33

Fest i Hvalen

Foto: Fest i Hvalen
Begivenheder
Begivenheder
Hvert år i uge 33 omdannes marinaen i Juelsminde til en festivalplads med masser af maritim stemning. Oplev den kendte pælesidningskonkurrence, livemusik, god mad og få lidt til ganen i festivalens mange barer.
Adresse

Havnen

7130 Juelsminde

Website

Hjemmeside

Alle sejl er sat til

Er du til en hyggelig og autentisk festival, hvor det maritime miljø danner en helt igennem fantastisk atmosfære, så er Fest i Hvalen helt sikkert noget for dig.

Når sommervarmen er på sit højeste, dækkes der op til fest på en af Danmarks fedeste lystbådehavne i Juelsminde. Boder, scener og telte gøres klar til fem dage i august, hvor der er plads til alle – fra børnefamilier til glade, feststemte voksne.  

Til festivalen kan du opleve masser af god livemusik eller nyde et måltid mad i pop-up restauranten Kabyssen. De mange barer serverer kolde fadøl, velsmagende vine eller en kop irsk kaffe.

 

Den berømte pælesidningskonkurrence

I løbet af festivalen er der flere skøre og sjove aktiviteter til lands og ikke mindst til vands. Det helt store kendetegn er uden tvivl pælesidningskonkurrencen, der i mange år har sat Juelsminde på landkortet. I den 96 timer lange konkurrence skal de deltagende forsøge at blive på deres pæl og undgå at ryge i havnebassinet.

 

Altid i uge 33

Fest i Hvalen sætter hvert år alle sejl til for at give dig og familien og venner en fantastisk oplevelse både på land og i vand.

Et stort team af frivillige står på spring for at servicere dig, din familie og venner, ja selv din hund er velkommen på havnen. For Fest i Hvalen er nøgleordene: Autentisk, maritimt, hyggeligt og sjovt!

På gensyn i uge 33 på havnen i Juelsminde.

SEA YOU!

Adresse

Havnen

7130 Juelsminde

Åbningstider

18 Aug 21 / 22 Aug 21

onsdagtorsdagfredaglørdagsøndag

17 Aug 22 / 21 Aug 22

onsdagtorsdagfredaglørdagsøndag

Følg på:

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitJuelsminde