©  Foto:

Endelavefærgen

Tag turen til de vilde kaniners ø i Kattegat med Endelavefærgen og nyd den smukke overfart. Turen mellem Snaptun og Endelave tager en time og der er flere daglige afgange.  

Tag færgen til en af Danmarks hyggeligste øer

Endelavefærgen er livsnerven for den smukke ø Endelave, der ligger sydøst for Horsens. Hver dag tager mange fastboende øboere og turister turen over Kattegat. Overfarten tager cirka en time. Færgen er relativt stor og har masser af behagelige siddepladser både ude og inde. Turen er en naturoplevelse i sig selv, hvor der bl.a. kan ses marsvin og sæler. Det er derfor en god ide at medbringe en kikkert til brug under overfarten.

Ombord på færgen finder du en kiosk, hvor der blandt andet kan købes drikkevarer, brød, pølser, is, slik og de populære Endelave-kaniner, der er en skattet souvenir fra øen.

På færgen kan du medbringe både bil, cykler og campingvogn – bare husk at bestille plads på forhånd.  

 

Udforsk Endelave

Endelave byder på smuk natur og charmerende østemning. Slentr en tur gennem den hyggelige by og nyd et godt måltid mad på et af spisestederne. Flere steder har du mulighed for at leje en cykel og cykle den 21 kilometer lange tur rundt om øen. Og til fods kan du gå den populære vandrerute Kaninoen rundt om øen. Du kan også vælge en af de lidt kortere ruter, hvis 21 kilometer er lidt i overkanten – de er alle tydeligt skiltede. Måske møder du en af de tusindvis af vilde kaniner, som øen er kendt for. Og til slut kan du jo tage en slapper på en af øens fredelige strande.

 

Sejlplan og priser

Se færgeselskabets hjemmeside for priser, sejlplan og seneste driftinformation.