Løgballe Camping Autocamperplads

Autocamperplads på Løgballe Camping

Foto: Løgballe Camping
Overnatning
Autocamper
I naturskønne omgivelser ned til Vejle Fjord finder du denne autocamperplads med god plads. Her er du tæt på Østjyllands store oplevelser og kun et stenkast fra feriebyen Juelsminde.
Adresse

Løgballevej 12

7140 Stouby

Website

Hjemmeside

Tryg og fleksibel overnatning

På Juelsmindehalvøen finder du Løgballe Camping i et roligt og naturpræget område. Ganske tæt på kysten byder området på gode muligheder for vandre- eller cykelture i betagende omgivelser.

Ved campingpladsen er der anlagt en større plads for autocampere uden for bommen. Pladsen har et godt underlag af stabilgrus og pæne omgivelser, beliggende op ad skov.

Du er naturligvis velkommen til at bruge alle campingpladsens faciliteter, som bad og toilet, swimmingpool, morgenbrødsordningen og meget andet.

Der er høflig selvbetjening og gode muligheder for el-tilslutning. Som autocamper har du desuden mulighed for at tanke rent drikkevand og komme af med spildevand, mens du bor på pladsen.

 

Vil du hellere overnatte indenfor campingpladsens bomme?

Hvis du skal blive i længere tid, eller foretrækker campingpladsens hygge, så er du også velkommen til at placere autocamperen inde på selve campingpladsen. Her er det campingpladsens regler og takster, der er gældende.

 

Skal jeg booke plads?

På autocamperpladsen skal du ikke tænke på at booke plads. Du møder bare op – det er først-til-mølle-princippet, der gælder. Der er dog plads til mange autocampere og mobile homes, så der er rigtig gode muligheder.

Hvis du ønsker at overnatte på campingpladsen, skal der bookes på forhånd. Kontakt Løgballe Camping på dette link eller ring på 7569 1200 med din forespørgsel.

Adresse

Løgballevej 12

7140 Stouby

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitJuelsminde