VisitJuelsminde
Udkigstårn i Tønballe Skov

Horsens Fjord - kyst, natur og idyl

Sydsiden af Horsens Fjord er en perfekt kombination af fladt landbrugsland med hyggelige landsbyer, små stemningsfulde marinaer, smuk kyststrækning, charmerende øer og kuperede skove, der indbyder til vandre- og cykelture - alt sammen langt væk fra hverdagens stress og jag. Vi guider! 

Snaptun - porten til fjordens øer

Den skønne lille havneby Snaptun byder på en lille, men populær lystbådehavn og færgeafgange med hele tre forskellige færger. Ved havnen er der flere spisesteder og muligheden for at nyde en is fra ishuset. Børnene kan give den gas på legepladsen, mens forældrene mærker den maritime stemning og den friske brise fra havet. 

Tag i skoven ved Snaptun

Tønballe Skov ved Snaptun er en lille bynær naturperle. Her finder du smuk udsigt over kysten, mulighed for at overnatte i det fri og historiske skanser.  

Snaptun er hvert år i uge 27 vært for den populære og traditionsrige Snaptun Muslingefest, hvor der serveres 2,5 ton gratis muslinger til de tusindvis af feststemte fremmødte. 

En af Danmarks smukkeste og mest varierede vandreruter starter i Snaptun. Begiv dig ud på den 22 kilometer lange Kyststien Snaptun-Juelsminde og oplev strand, skov, herregårde, slotsparker og skønne havnebyer.

As Hoved Kyststien smuk 22 km lang vandretur

Kyststien Snaptun-Juelsminde

Hele strækningen på sydsiden af Horsens Fjord dækkes af de to regionalbusruter 104 og 105, der kører mellem Horsens og Juelsminde. Se køreplan på Midttrafiks hjemmeside

Glud - oplev levende landbrugshistorie

På hovedvejen mellem Horsens og Juelsminde kører du gennem den hyggelige landsby Glud, der emmer af landsbyhistorie. Besøg Glud Museum, som er et frilandsmuseum med smukke gamle bindingsværkshuse, sjove aktiviteter og arbejdende værksteder. Kig også forbi det nærliggende Danmarks Ferguson Museum, hvor du kan se verdens største samling af Ferguson-traktorer på en idyllisk gård på landet. 

Glud Museum autentisk frilandsmuseum med  sommeraktiviteter til børn

Glud Museum

Danmarks Ferguson Museum

Danmarks Ferguson Museum

Bliv lidt længere!

I hjertet af Glud kan du overnatte i Bed & Breakfast hos Hotel-Pension Sirius. Hos dette traditionsrige overnatningssted er servicen i top, og du har mulighed for at skræddersy dit ophold, så det opfylder netop dine behov.

En smuttur fra Glud

Ved kysten lidt nord for Glud finder du den smalle halvø Borre Knob. Borre Knob er en skjult perle med smuk natur og hele 4,5 kilometer strand. Vandreturen ud til spidsen er særdeles smuk. Den karakteristiske halvø strækker sig langt ud i Horsens Fjord langs med Alrø og Hjarnø.

Udforsk fjordens øer

Kun fem minutters sejlads fra Snaptun ligger drønhyggelige Hjarnø. Færgen sejler til Hjarnø mere end 30 gange om dagen, så det er superlet at opleve den unikke østemning, der hersker på øen. 

Fra Hjarnø kan du hoppe med den lille cykelfærge videre til naboøen Alrø. Tag cyklen med og begiv dig ud på den populære tur rundt om Horsens Fjord med stop på de to øer. 

Bjerrelide - Bestig bakketoppe og gå en tur i de dybe skove

Ind mod Horsens ligger området Bjerrelide, der er præget af mange skove og kuperet landskab. Omkring Bjerrelide ligger et væld naturoplevelser og kulturhistoriske attraktioner og venter.  

Liste
Kort

Spændende sagn fra bakkerne i Bjerrelide

I Bjerrelides vestlige ende ligger Galgebakken, der blev brugt til henrettelse af fanger, der var dømt til døden og havde siddet fængslet i Bjerre Arrest. Henrettelserne foregik til offentligt skue – som navnet på bakken antyder, skete det ved halshugning. Den sidste af disse henrettelser skete i 1856. Det var Søren Bundgård der var blevet dømt til ”at miste sin hals og hans hoved at sætte på en stage” for mordet på den 14-årige pige Maren Abrahamsdatter efter en lidt for heftig bytur i Horsens. Søren Bundgård blev kørt til Galgebakken i åben hestevogn og råbte til de tilhørende ”Bare rolig – der sker ikke noget, før jeg kommer”.

Med top 121 meter over havets overflade er Purhøj en af Danmarks mest markante bakker og har tiltrukket opmærksomhed gennem historien. Det ses ikke mindst af den karakteristiske gravhøj på toppen, der kan ses mange kilometer væk. 

Et sagn fortæller, at Purhøj var samlingssted for hekse og trolde på Valborgsaften og at hekse blev transporteret til bakken af hundjævle. 

Besøg også disse områder

Klinter på Hjarnø
Hjarnø

Hjarnø

Sol skinner gennem træerne i bøgeskoven ved Hotel Vejlefjord
Træskohage Fyr

Vejle Fjord

Juelsminde by med alt i gåafstand
Juelsminde

Juelsminde

Gudenåens Udspring den eneste flod i Danmark
Uldum Mølle

Gudenåen