Juelsminde

Den populære turistby med cirka 4000 indbyggere, hvor bylivet centrerer sig omkring havnen, de børnevenlige strande og den hyggelige bymidte.
Her kan du gå til byens spændende forretninger, kunsthåndværkere, spisesteder og attraktioner. Prøv de mange sjove aktiviteter: legepladser, krabbebroen, golf i mini og fuld størrelse, lystfiskeri ved Put & Take eller langs kysten samt gode cykel- og vandreruter.

Populære tilbagevendende events er:
Juelsminde Havnefest med tivoli, stand-up, livemusik, øltelte og fest tæt på vandkanten. Altid uge 28. 
Fest i i Hvalen med live musik, sjove aktiviteter for både små og store. Hovedattraktionen er 96 timers konkurrence i pælesidning. Altid uge 33.
Palsgaard Sommerspil sensommer musicals af høj kvalitet på en af Danmarks smukkeste friluftsscene i Palsgaard Slotspark. 

Juelsminde ligger mellem Horsens og Vejle Fjorde, og ved Bjørnsknude syd for byen mødes de to farvande Kattegat og Lillebælt.
Byen er det perfekte udgangspunkt for din ferie. Tæt på de store attraktioner i Østjylland, men uden for stresszonen, med plads til både afslapning og action.

Del denne side

Opdateret af:

VisitJuelsminde turist@visitjuelsminde.dk
 

Kontakt

Adresse

Odelsgade
7130 Juelsminde

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.014381408691
Latitude : 55.713658756872