Gudenåen og Skjernåens Kilder

Gudenåens og Skjernåens kilder udspringer med kun få 100 meters mellemrum og løber hver sin vej mod Kattegat og Vesterhavet. Området rummer en spændende og fascinerende historie om en natur skabt af ismasserne under sidste istid og af menneskers brug af naturen gennem århundreder. 
Tag på opdagelse blandt områdets mange kulturhistoriske spor. Find resterne af Danmarks første badeland og gå en tur på Hærvejen, Jyllands hovedfærdselsåre gennem årtusinder, der fandt sit naturlige spor midt mellem de to udspring for at vandringsmænd kunne passere tørskoet gennem landskabet.

Udforsk denne fantastiske naturperle midt i Jylland og find de stille steder i naturen. Her kan du opleve naturen på nærmeste hold – du bestemmer selv farten og om du vil rejse i kano, på cykel eller vandre.