Johannes Grane Larsen og Niels Baarvig foreslog advokat Max Jepsen, der blev enstemmigt valg. Max Jepsen takkede for valget og konstaterede, at da der var tale om en stiftende generalforsamling, var indkaldelsen lovlig uanset indkaldelsestidspunktet (Indkaldt den 18. august).
Niels Baarvig motiverede kort vedtægtsforslagets oplæg vedr. geografisk afgrænsning, formål og medlemskreds. Der viste sig stor opbakning til dette, hvorefter man kunne gå videre til:
Max Jepsen gennemgik vedtægterne paragraf for paragraf og bad om evt. ændringsforslag til hvert enkelt af disse. Flg. ændringer blev vedtaget:
• Par. 3, afsnit 1 suppleres med sætningen: ”Ekskluderede medlemmer kan efterfølgende kræve eksklusionen behandlet på førstkommende generalforsamling”.
• Par. 4, afsnit 2, linie 1: ”(….) vegne, der tegnes (…..)” ændres til:
”(….) vegne og tegnes (….)”.
• Par. 4, afsnit 3, linie 2-3: ”(….), indgåelse af kontrakter
eller lignende (….)” slettes.
• Par. 5, afsnit 3, pkt. 3: ”(….) reviderede regnskab” ændres til:
”(….) reviderede årsregnskab”.
• Par. 5, afsnit 4, linie 3: ”Såfremt mindst 3 (….)” ændres til:
”Såfremt dirigenten eller mindst 3 (…)”.
• Par. 5, afsnit 5, linie 2: ”(….) halvdelen (….)” ændres til:
”(….) en fjerdedel (….)”.
Der var ikke flere kommentarer til vedtægtsforslaget, hvorefter dirigenten sendte de herved ændrede vedtægter til afstemning ved håndsoprækning. Vedtægterne blev enstemmigt vedtaget og er vedlagt dette referat.
Med udgangspunkt i de netop vedtagne vedtægter konstaterede Max Jepsen, at der skulle vælges 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år og 3 medlemmer for en 1-årig periode. Han bad forsamlingen om kandidater til bestyrelsen. Flg. blev bragt i forslag:
• Lena Hansen (2)
• Martin Andersen (2)
• Anne Harttung (2)
• Bo Bonde (2)
• Peter Skov (1)
• Pernille Juul Nielsen (1)
• Kim Kiilerich (1)
Da der ikke blev foreslået flere kandidater fastslog dirigenten, at foreningens første syvmands bestyrelse hermed var valgt. Niels Baarvig foreslog ovenstående fordeling af hhv. toårige og etårige valg, hvilket forsamlingen tog til efterretning uden kommentarer.
Flg. blev stillet i forslag og valgt uden modkandidater:
• Niels Jørgen Søndergaard (revisor)
• Anders Møller (revisor)
• Carsten Clausen (revisorsuppleant)
Johannes Grane Larsen og Niels Baarvig foreslog flg. kontingentstruktur:
• Personligt medlemskab: 100 kr. årligt
• Medlemskab pr. husstand: 150 kr. årligt
• Firma- og foreningsmedlemskab: 500 kr. årligt
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Der var intet til eventuelt, hvorefter dirigenten takkede for god ro og orden og ønskede den nystiftede forening held og lykke med arbejdet.